Børn med særlige behov

Alle børn er unikke individer med forskellige personligheder og behov. Der skal være plads til forskellighed, og nogle gange kan det kræve en ekstra indsats. Det er der også plads til i 1000Fryd.

  • Vi ser børn som selvstændige og unikke individer med forskellige personligheder og behov.

  • Vi arbejder med social inklusion. Derfor vægter vi alle børns deltagelse i et fællesskab højt. Det skal være et ligeværdigt fællesskab, hvor hvert barn føler, det bidrager med noget.

  • Vi arbejder med inkluderende læringsmiljøer, som tager udgangspunkt i læreplanstemaerne. Når vi arbejder med en fordybelsesgruppe, er det en mindre gruppe af børn, hvor der er tænkt over sammensætningen af gruppen, læringsmålene og tiltagene til at opnå målene.

  • Vi støtter barnet i at sætte grænser for sig selv og respektere andres grænser. Gennem dialog skal børnene opnå en forståelse af hinandens forskelligheder og en bevidsthed om, at vi udtrykker os forskelligt. Børn er mennesker med forskellige behov og personligheder, og vi behandler hvert barn som et selvstændigt og unikt individ.

  • Vi voksne er vigtige rollemodeller for børnene, og derfor møder vi børnene med åbenhed og anerkendelse og skaber tryghed for dem ved at være nærværende, deltagende og tydelige voksne, der fremtræder troværdigt med en god omgangstone til både store og små. Vi voksne guider og støtter dem i det, der er svært. 

Vi får blandt andet støtte og vejledning i et samarbejde med Opvækst og Læring.

Faaborg-Midtfyn Kommunes retningslinjer for børn med særlige behov